Livsappetit
|
|
Får man
bøffer af spinat?
Som tidligere pædagog og kostterapeut, har jeg efterhånden set mange
eksempler på at børns adfærd og koncentrationsevne er fuldstændig afhængig af hvad de
har spist og drukket eller hvad de måske ikke har spist og drukket. Mange udenlandske undersøgelser har bekræftet dette i årevis, og
her i Iandet findes der nu en del konkrete eksempler på hvordan koncentrationsevnen øges
markant, efter at der er blevet indført skolebespisning. Sundhedsstyrelsen har på det seneste valgt at sætte fokus på "Børn, mad og måltider" og der bliver investeret en del penge og energi i at få barn og foræIdre mere bevidstgjorte om vigtigheden af at spise fornuftigt. Og mange skoler arbejder på at udvide skoleboden til en decideret kantineordning. Det kan jeg kun hilse velkommen. Men hvordan ser så SFOernes rolle ud i forhold til en mere målrettet indsats på dette område? Nar børnene først har været i skole og kommer I fritidsordningen, behøver de vel ikke at kunne sidde stille eller kunne koncentrere sig, så hvorfor skulle man fokusere mere på børnenes madvaner? Jeg har en drøm om at alle institutionstyper vil prioritere de nære, hjemlige gøremål som f.eks. madlavning, bagning, dyrkning af frugt og grønt, evt. dyrehold osv. osv. Når de fleste danske børn opholder sig størstedelen af deres vågentimer uden for deres hjem, må de hjemlige gøremål opprioriteres i institutionen. lkke for at institutionen skal være et udvidet serviceorgan for forældrene, men for at give børnene et sundt fundament at vokse ud fra - både fysisk og psykisk. AIle de sanseindtryk, der er forbundet med at indkøbe råvarer, tilberede dem og endelig spise dem er en kilde til berigelse af vort liv, der på mange måder netop er blevet fattig på de jordnære oplevelser. Jeg ser det som en fornem opgave at vi som pædagoger er med til at stimulere børnenes interesse og vække deres skabertrang I forhold til at tilberede gode måltider af sunde råvarer de madvaner vi allerede som børn får indarbejdet holder som oftest ved resten af livet. Der følger mange fordele med i kølvandet på gode madvaner. Først og fremmest er det med til at skabe at solidt fysisk fundament, så vi vokser op og er robuste. Når vores kropskemi er I balance, er grundlaget skabt for også at trives på mange andre områder. Spiser vi i det daglige, det vores krop har brug for, får vi ikke så stor en trang til at skeje ud med f.eks. slik og stimulanser. Ved at sætte det gode måltid I højsædet, giver vi som pædagoger et signal om at vi vægter kvalitet og nærhed I vort liv. Via den intense stemning, der opstår i et køkken, når der kokkeres eller bages, kan der skabes en tryg atmosfære som gør at børnene åbner op følelsesmæssigt. Voksne, der viser omsorg i form af at servere et godt måltid mad, kommer virkelig ind i varmen. Mad og følelser er tæt forbundne kar og mange af dagens børn og
unge har vanskeligheder med at skelne den fysiske og psykiske sult fra hinanden. Det
hænger ofte sammen med at de oplever et savn af nærvær, som de vigtige voksne I deres
liv ofte ikke er i stand til at give. Enten fordi de voksne har for travlt I det ydre liv
og derfor kun er tilstede i få vågentimer, eller også fordi de ikke kan slippe arbejdet
psykisk, når de kommer hjem og derfor egentlig ikke er til stede alligevel Jeg mener vores skelneevne bliver vores vigtigste redskab fremover i
junglen af informationer og påvirkninger. Min definition på, hvad der er godt at spise, og på hvad man skal
holde sig fra er defineret ud fra hvad vi kan fordøje! Det, det kan være godt for
det ene menneske, kan være decideret skadeligt for det andet. Valgfrihed Det ideelle måltid indeholder valgfrihed noget I retning af pitabrødsprincippet. Altså at der er mulighed for at sammensætte et individuelt måltid ved fællesmåltidet. Det behøver ikke at være specielt vanskeligt og tidskrævende. I stedet for at blande salaten, kan de enkelte dele serveres i separate skåle. Hvis der altid er f.eks. gulerodsstave, radiser eller broccolibuketter som det rå tilbehør og ved at huske, at der altid skal serveres brød til (som i gamle dage og som man gør i de fleste andre kulturer), har alle mulighed for at blive mætte, selvom de ikke kan lide hovedretten. Når børn selv har været med til at bestemme menuen og oven i købet også selv har været med til at Iave den, er det meget sjældent at de ikke vil spise den, når den kommer på bordet. Fast food og hurtige kulhydrater Vores forbrug af industrimad og halvfabrikata er steget proportionalt med indtaget af hurtige kulhydrater Vi bruger ikke længere timer på at tilberede maden, som for et par generationer siden, men køber burgere og croissanter og spiser mens vi er på vej. Spiser vi derhjemme består måltidet ofte af færdigpizzaer og pulversupper og den hjemmebagte kage består ofte af et melblandingspulver, som blot skal tilsættes noget væde. Det skal gå hurtigt! FøleIsen af at være blevet næret og mættet efter at have spist fast food indfinder sig ikke og tit får man lyst til at fylde tomrummet ud med noget sødt - i form af slik, kage eller sodavand/stimulanser. Det sker der ikke noget dramatisk ved, men hvis det bliver en
livsstil sådan som det er for mange børn og unge er der virkelig grund til
at stoppe op. Der er sket en eksplosiv stigning i antallet af børn, der har fået sukkersyge (gammelmandssukkersyge) og det hænger for mig at se sammen med at vort indtag af hurtige kulhydrater er steget eksplosivt. Man kan dele kulhydraterne op i de hurtige (dem med få fibre) og de
Iangsomme (dem med mange fibre), og jo flere langsomme vi indtager, jo mere stabilt bliver
vores blodsukker. Når et barn begynder dagen med et stykke lyst brød med honning
eller en portion chokopops, vil kroppen hurtigt kalde på mere mad, fordi disse hurtige
kulhydrater ikke holder blodsukkerniveauet stabilt i særlig lang tid.
Man har meget svært ved at overskue ret meget når blodsukkeret er i bund kan ikke tænke og se klart. Jeg kender flere institutioner, der har indført at servere vand og brød (rugbrødsstave eller grovboller uden smørelse) ad libitum i løbet af dagen og som oplever at støjen er reduceret mærkbart og evnen til fordybelse steget markant. Mange af nutidens børn og unge er meget fintfølende og der er mange daglige faktorer, der er med til at påvirke os. Generelt er påvirkningerne af kunstig art mangedoblet i takt med vores stadig mere moderne Ievevis. Det er først og fremmest den daglige kost, ilt, motion, søvn, krav og ambitioner fra omverdenen, samt de føleIsesmæssige og sociale relationer vi har i vort liv. Noget af det, der kostmæssigt svækker os alvorligt, er hvidt sukker. Ud over at det belaster vort blodsukker, stjæler det også vigtige mineraler fra kroppen, for at blive omsat. Men allerværst er den form for indvirkning sukkeret har på vort nervesystem. Jeg oplever, at det virkelig gør vore sanser overfølsomme at vi nemmere bliver konfuse og frustrerede, og f.eks. oplever støj som uudholdeligt. Så på mange måder er det altså vigtigt at gøre sig klart, hvor stor en rolle den daglige kost i virkeligheden spiller i forhold til om vores fysiske og psykiske bøffer vokser. Uden mad og drikke dur helten ikke.
|
Livsappetit
v/Else-Marie Simonsen
|